Mini SFO / Førskoletilbud

Kært barn har mange navne…på Sofiehøj Friskole kalder vi det Spirerklassen.

På Sofiehøj Friskole vil vi gerne sikre en tryg og god skolestart for vores kommende elever, som vi modtager fra mange forskellige dagtilbud.

Spirerklassen er for os en kærkommen lejlighed til at begynde arbejdet med sociale kompetencer, læring og fællesskab for den kommende 0. klasse. De børn, der benytter tilbuddet, er gode ambassadører, når de øvrige elever starter i 0.kl. i august.

Spirerne får tilknyttet elever fra 4. klasse, der tager godt imod dem, og hjælper dem i den første tid på Sofiehøj.

Spireklassen er et førskole-tilbud, der starter fra 1. maj, hvor man er i skole dagligt mandag-tirsdag fra kl. 8.30-13.50 og onsdag-fredag kl. 8.30-13.10. Der er tilknyttet en pædagog, der går med Spirerne over i skolens SFO og er sammen med dem den først time i SFO-tiden.

Spirerne har deres eget klasselokale, indrettet rigtig godt med mange muligheder for udfoldelse. Nogle gange arrangeres undervisningstid sammen med den nuværende 0.klasse, så spirerne lærer dem at kende, andre gange inviterer Spirerne dem med i skoven, i hallen eller til fælles lege i samlingssalen.

Tilmeld dig Spireklassen her…