Faglighed

Faglighed på Sofiehøj Friskole

Én af skolens værdier er høj faglighed. Vi har sat os sammen og defineret, hvad vi forstår ved høj faglighed, og hvad der skal til, for at opnå høj faglighed. Det var utrolig spændende at arbejde med i personalegruppen, og det har åbnet øjnene for, hvad vi som skole mener at kunne stå inde for.

Høj faglighed ser vi som:

  • At eleven kan fordybe sig i et fagligt stof (ikke at nøjes, at ville dygtiggøre sig, at kunne sit stof, at være produktiv)
  • At eleven har udviklet en indre motivation for at lære (nysgerrig og eksperimenterende, at forholde sig aktivt til sin skolegang, læringslyst)
  • At eleven har udviklet gode arbejdsrutiner (omhu, at kunne holde styr på sine ting, være klar til undervisning, kunne disponere sin tid i forhold til opgaverne)
  • At eleven har gode sociale kompetencer (høj social bevidsthed, se andres behov, tage hensyn til andre, er tryg og glad for kammerater og voksne, godt selvværd og høj selvindsigt)
  • At elevens fulde potentiale udvikles (at sætte sig mål, at arbejde systematisk for at nå målene, at sætte sig selv i spil og bidrage aktivt i undervisningen)
  • At eleven klarer sig godt i prøver og tests

Hvad skal der til for at opnå høj faglighed:

  • Engagerede voksne, der har ambitioner på barnets vegne (forældre, der er nysgerrige og opbakkende, lærere og pædagoger, der er nærværende og dygtige)
  • Lærere der holder sig fagligt ajour og har et fagligt overskud inden for sit fagområde ( kurser, videndeling, kompetencejustering og kollegial sparing)
  • At der er blik for den enkelte elevs kompetencer
  • At mål tydeliggøres og italesættes (evalueringskultur, elevsamtaler, skole-hjemsamtaler)
  • At undervisningen tager udgangspunkt i elevernes livsverden samtidig med at den vækker nysgerrighed og undren på nye områder (bygge på elevernes forforståelse og give bredere udsyn)
  • Velforberedt og kompetent undervisning, hvor der er varierede undervisningsformer (ture ud af huset, anderledes uger, forskellige undervisningsstile, mulighed for at arbejde selvstændigt)
  • Stærk klasseledelse (gode lærer-elevrelationer, tydelig regelledelse, struktur og arbejdsro)
  • Undervisningsparate elever (passende modenhedsniveau, robusthed, at søvn og kost er i orden)
  • Gode rammer og materialer (inspirerende og indbydende)
  • Stabilt personale (godt arbejdsmiljø og en velfungerende og fleksibel personalegruppe)
  • Anerkendende og ressourceorienteret tilgang til eleverne, der er præget af positive forventninger

Print Friendly, PDF & Email