Undervisningsmiljøundersøgelse 2014

På Sofiehøj Friskole har vi valgt at anvende Termometeret. Termometeret er udviklet og drives af Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM, der stiller værktøjet gratis til rådighed for skoler, uddannelsessteder og kommunale forvaltninger. Termometeret til grundskolen henvender sig til folkeskoler, fri- og privatskoler, efterskoler, specialskoler, skolefritidsordninger og kommuner. Termometeret findes i tilsvarende versioner til dagtilbud, ungdomsuddannelser samt voksen- og videregående uddannelser.

Om Termometeret
Termometeret er et gratis og fleksibelt spørgeskema- og benchmarkingsystem, der undersøger undervisningsmiljøet på skoler og uddannelsessteder. Termometeret kommer omkring både de fysiske, de æstetiske og de psykiske aspekter af undervisningsmiljøet – set med elevernes øjne.

Gennem elevers besvarelse af spørgeskemaer får vi et billede af vores undervisningsmiljøs styrker og udfordringer. Dermed får vi et godt afsæt for at arbejde målrettet videre med at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø, der understøtter trivsel, læring, sundhed og sikkerhed for eksempel i forbindelse med den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering, UMV.

Besvarelserne er fra maj 2014 (0.-3. kl.) og december 2014 (5.-9.kl.) Undersøgelsen er afsluttet i dec. 2014.

Besvarelserne har vi inddelt i 2 grupper:

  • 0.-3. klasse. (i skoleåret 14-15 er det eleverne der går i 1.-4. klasse)
  • 5. – 9. klasse

Konklusion og handleplan for 0. – 3. klasse
I indskolingen giver eleverne udtryk for, at de er glade for at gå i skole.  Generelt er der stor tilfredshed blandt eleverne, børnene er glade for skolen, deres undervisere og deres kammarater.

Flertallet kender klassens regler for, hvordan man er sammen på en god måde, og udtrykker at klasselæreren kan lide eleven og gerne vil hjælpe, når der er problemer.

En lille brøkdel udtrykker at de keder sig og at de stillede opgaver er for lette, hvorfor det kan virke lidt paradoksalt, at eleverne samstemmende svarer stor smiley til at de lærer noget i skolen. Trods dét, skal vi være opmærksomme på, om vi – også på de små klassetrin – får leveret differentieret undervisning, så også den fagligt meget stærke del af eleverne får udfordringer afpasset deres niveau.

I alle fire klasser er der 2-3 elever, der hverken er hjemme og lege hos klassekammerater, eller selv får besøg af kammerater i hjemmet. Fremover er det et område, vi vil give særlig opmærksomhed på forældremøder i klasserne, så vi får rettet forældrenes opmærksomhed derhen.

Enkelte elever udtrykker, at de ikke har kammerater, at de ikke er i godt humør, og at de ofte er triste. Her ligger en stor opgave i at få lokaliseret, hvilke elever det handler om, og at få handlet. Alle børn skal føle sig som en del af et fællesskab og har krav på at trives. Klasselærer, AKT-pædagog og klasseteamet gøres bekendt med undersøgelsens resultater og afklarer hvordan eleverne kan lokaliseres og hvilke nødvendige tiltag, der skal sættes i værk.

Op imod halvdelen af eleverne svarer at de ofte er trætte og uoplagte, og en del at de har hovedpine, mavepine el. andre former for smerter. Disse problematikker tænkes afdækket og drøftet på de individuelle skole-hjemsamtaler, med sundhedsplejerske og ved at skolen udarbejder en kost/sundhedspolitik i skoleåret 2015-16, så vi får sat søvn, kost og motion til debat.

Legepladsen og udendørsområderne er eleverne glade for, mens der indendørs er plads til forbedringer. Der nævnes gener som dårlig lugt, at der nogen gange er beskidt, samt at toiletforholdene ikke er så gode. Dét er områder vi også som voksne er bekendt med. På handlingsplanet er der sat ind ved at der i 2015 bliver renoveret flere toiletter, så brugen af det enkelte toilet fordeles bedre, vi er midt i at skifte leverandører af rengøringen, og så skal der hos såvel store som små rettes fokus på den nødvendige daglige udluftning i lokalerne. Det skal yderligere afdækkes, hvorvidt der er specifikke årsager til dårlig lugt fx kloakforhold el. andet, der kan udbedres.

Besvarelserne er i papirform og opbevares på kontoret, hvor de kan læses.

Konklusion og handleplan for 4. – 8. klasse
Eleverne på Sofiehøj Friskole ligger på en del områder højere end landsgennemsnittet (på basis af 15.000-40.000 besvarelser) Det viser sig i elevernes besvarelser på spørgsmål, der vedrører deres trivsel, skolens indeklima og elevernes egen sundhed.  På andre områder er de på niveau med landsgennemsnittet. Det gælder elevernes besvarelser angående skolens fysiske og æstetiske rammer.

I de besvarelser der omhandler det faglige læringsmiljø ligger scoren lige under landsgennemsnittet. Her ses det, hvis man dykker ned i besvarelserne – se bilagsrapporten, at det primært slår igennem på mellemtrinnet, hvor drengenes faglige selvtillid ligger under pigernes, ligesom drengene også vurderer sig selv til at have vanskeligere ved at koncentrere sig på mellemtrinnet.

Ifølge eleverne er der ikke så megen støj i timerne sammenlignet med landsgennemsnittet, og de placerer sig over gennemsnittet på spørgsmålene, der vedrører klassen og venskaber.

Der tegner sig et tydeligt billede, når man skelner mellem mellemtrin og overbygning. Der er udbredte positive besvarelser i overbygningsklasserne, og mere gennemsnitlige besvarelser i mellemtrinnet, hvor det også er i øjnefaldende at 1 dreng svarer negativt på stort set alle spørgsmål i undersøgelsen – såfremt det er den samme hver gang. Her ligger en opgave i at få lokaliseret, hvilken elev det handler om, og at få handlet.

Kun 50% af drengene i mellemtrinnet er enige/helt enige i at de klarer sig godt i skolen, mens det gælder for 73% af pigerne. Det udligner sig i overbygningen. Der ligger en udfordring og et udviklingsområde i, hvordan vi får drengene på mellemtrinnet til at bevare en positiv oplevelse af at gå i skole og til egen formåen.

Ingen af skolens elever svarer ja til, at der er nogen, der er blevet mobbet, og 83% af eleverne på mellemtrinnet og 96% af eleverne i overbygningen svarer at de er glade for alle deres lærere eller de fleste af deres lærere.

Samlet konklusion
På Sofiehøj Friskole lægger vi meget stor vægt på, at vores elever trives og har det godt med hinanden og med de voksne på stedet. Det er en forudsætning for, at vi kan leve op til én af vores kerneværdier: høj faglighed.

Vi er meget glade for resultaterne fra termometerundersøgelsen, der peger på, at vi arbejder i den rigtige retning med vores elever. Der er opmærksomhedspunkter, der kalder på løsninger:

I indskolingen er vi opmærksomme på at give faglige udfordringer til de elever, der har let v. tingene, at klassernes regler for hvordan man er sammen er kendte og fokus på de enkelte elever, der viser tegn på mistrivsel – tæt forældrekontakt. Hurtig og konsekvent handling når vi ser trætte og uoplagte elever, bedre rengøring på stedet.

På mellemtrinnet er det især drengene, der er udfordret. Det er på motivationen, koncentrationen og på selvtilliden. At udforme en handlingsplan for, hvordan vi kan højne mellemtrinnets trivsel og læring er en fælles opgave, der kan igangsættes på en pædagogisk weekend. En ressource som AKT-pædagog er oplagt at gøre brug af her og øget medbestemmelse og ejerskab til indholdet kunne også være en måde at øge motivationen på.

Udskolingen ser virkelig ud til at trives. Vi vil rigtig gerne beholde eleverne til og med 9. klasse, hvorefter de har opnået den fulde faglig ballast og kan overgå til efterskoleophold, gymnasiale uddannelser eller erhvervsuddannelser.

Undervisningsmiljøundersøgelsen gennemføres igen senest september 2017.